Alt du skal vide om ure og opbevaring dertil
Af t-r-e-n-d - 19 Feb 2022
Et ur har til hovedopgave at hjælpe dig med at holde styr på tiden. Men et ur er også så meget mere end det. Et armbåndsur kan pifte dit outfit op og få dig til at fremstå stilren og sofistikeret, men uret er for mange også en investering i sig selv.
Har du overvejet at købe et ur eller to, og er du helt grøn på området? Så er denne guide lige noget for dig. Her kan du nemlig blive klogere på ure og opbevaring af disse.
Hvad skal uret bruges til?
I forbindelse med køb af et nyt armbåndsur, løber der typisk mange overvejelser gennem hovedet. Du bør blandt andet gøre dig nogle tanker omkring, hvad du ønsker, at dit nye ur skal bruges til eller bidrage med.
Find dit favoritur
Markedet for ure er rigtig stort, og det kan derfor godt føles som en besværlig opgave at finde netop din favorit.
Først skal du vide, at der findes 3 kategorier, når det gælder ure:
Mekaniske ure der drives af tand- og svinghjul, og som derfor skal trækkes op.
Automatiske ure som er en selvoptrækkende version af det ovenstående mekaniske ur.
Kvartsure der bruger batterier og dermed ikke skal trækkes op.
Derudover kan du finde ure i forskellige designs med forskellige egenskaber og funktioner samt fra et hav af brands. Certina er et velkendt urmagermærke, der kreerer ure med præcision og dobbelt sikkerhed kombineret med et sandt håndværk. Du går derfor aldrig galt i byen med et ur fra dette mærke.
Opbevar dine ure i en urboks
Ligger dine ure i en skuffe, risikerer du, at de får snavs og ridser på sig. Dette kan du undgå, hvis du opbevarer dine ure i en urboks eller urkasse. På den måde kan du passe godt på dine ure, samtidig med at løsningen er yderst præsentabel.