18. oktober 2021

Bliv den næste vinder af Tour de France

Det er altid vigtigt at drømme stort. Der er nogle, der siger, at hvis man sigter efter månen, så er det et godt udgangspunkt, for selv hvis du misser, så rammer du stjernerne, og det kan være lige så godt. Men der er også meget mere håndgribelige ting at tage fat i, når det handler om at drømme. Det er måske ikke så sandsynligt, at det bliver dig, der vinder Tour de France næste år, heller ikke selv om starten går i København, men derfor kan du have mange timers fornøjelse af at ræse rundt på de danske landeveje.

For at få en rigtig god oplevelse er det nødvendigt at have udstyret i orden, og det gælder alt fra selve cyklen til cykelsko og -hjelm. Hvis du kører racercykel, er kliksko det eneste, der fungerer. Her er du klikket fast til pedalen, så du uden at kæmpe for det konstant kan træde rundt i pedalerne og få så meget fart på, som muligt.

Planlæg turene efter omgivelserne

Der er forskellige typer af motionsryttere. Der er dem, der planlægger turene på forhånd, så de ved, hvad de kan forvente, mens andre er gode til bare at cykle og se, hvor de ender. Hvis du er typen, der godt kan lide at planlægge, så kan du kigge på forskellige ting, når du beslutter, hvor dagens tur skal gå hen. Hvis du gør det for træningens tur, er det en god idé at skifte lidt i sine ruter, så du nogle gange får lange, flade stykker med vind, mens du andre gange måske kunne have brug for lidt mere kuperet terræn med bakker.

Omvendt kan du også overveje, om du en dag udelukkende vil planlægge efter, at du får en flot tur. En cykeltur langs vandet eller gennem skoven er noget, der virkelig kan få de flestes humør op.