Annonce

Sponseret indlæg

14. juni 2021

Bliv klogere på klokkespillet

Klokkespillet kan for mange betyde det lille metalliske instrument som spilles på med små plastikkøller – et mindre instrument, der er i familie med bl.a. vibrafon, xylofon og marimbaen. Det er dog ikke det klokkespil, vi taler om i denne artikel. Vi taler i stedet om klokkespillet som findes rundt omkring i de danske kirker, på slotte, på herregårde og på højskoler. Et klokkespil kan musikalsk betegnes som en mellemting mellem et orgel og et klaver. Det kræver ikke nødvendigvis mange kræfter at spille klokkespil, men det kræver god koordinationsevne og naturligvis også gode ører for klokkernes samklang.

Klokkespillet daterer helt tilbage til år 1500, hvor det blev opfundet i Nederlandene – og det ankom først til Danmark under Kong Christian den 4. Der er dog desværre ingen af disse, der eksisterer mere i dag. De er alle sammen væk efter bl.a. brande og bombardementer. Vi har dog stadig klokkespil rundt omkring i Danmark – og mange har ligefrem gjort kirker kendte og berømte på grund af deres skønne klokkespil.

Det største klokkespil til dato findes i Helligaandskirken i København. Det omfatter hele 4 oktaver, starter på C1 og har hele 49 klokker. Hele klokkespillet vejer omkring 14 tons.

Der findes dog også et kæmpe klokkespil i Vor Frelsers Kirke. Det består af 48 klokker, stemt fra en dybeste C-klokke og 4 oktaver op. Klokkerne hænger her dels i lanternen og de største klokker hænger i klokkestolen to etager under lanternen. Det er så i mellemetagen at klokkespilleren spiller på et stokklaver, der har mekanisk forbindelse til klokkerne.

Klokkespil er altså langt fra på vej ud. Det er en integreret del af især kirken, og den ville slet ikke kunne fungere ordentligt uden. I dag har den teknologiske udvikling dog gjort det muligt at forbedre eksisterende klokkespil i forbindelse med restaurering – og det er bl.a. noget, som Thubalka hjælper med. De har gennem årene medvirket til restaurering af flere gamle klokkespil, heriblandt klokkespil på Frederiksborg Slot, Frederiksberg Rådhus og Søllerød Slot. Du kan læse mere om Thubalka her.