Derfor er det vigtigt at gå til tandlægen
Af t-r-e-n-d - 08 Sep 2021
Vi ser det ove4ralt i reklamer, på sociale medier og i Tv-serier: det perfekte smil! Og for mange af os, er det også et af vores helt store ønsker at have et vindende smil. Smilet er nemlig af mange omtalt som vores sociale visitkort, der kan være med til at give det bedst tænkelige førstehåndsindtryk og åbne døre for os i vores personlige liv og karriere.
Men en ting er helt sikkert: du får ikke et vindende smil af at springe dine besøg hos tandlægen over. Det at gå til tandlægen er en vigtig del af at netop holde tænderne sunde og have et velfungerende tandsæt igennem livet.
Tandlægen plejer og forebygger
Hvad er tandlægens rolle egentligt? Vores egen tandlæge i Odense forklarer, at det ikke er at sikre unaturligt kridhvide tænder, da alle tænder helt naturligt bliver en smule mere gule med alderen, hvorfor det kosmetiske er en meget lille del af det arbejde, som tandlægen udfører. Tandlægens vigtigste opgave er at sørge for, at tænderne bliver renset og plejet – samt at der forebygges, hvis der er risiko for problematikker.
Tandlægen bruger derfor mange timer af ugen på at rense tænderne, give dem beskyttende fluor og rådgive patienter – typisk i forhold til livsstilsrisikoer. Det kan f.eks. være, at en person bliver bedt om at skære ned på syreholdige drikke eller kraftigt overveje at stoppe sin brug af tobak.
På den måde undgår man i mange tilfælde at havne i en situation, hvor man risikere at miste nogle af sine tænder for tidligt i livet.
Det er særligt vigtigt at huske, at de fleste af os faktisk har sunde tænder og kan blive ved med at have dem, hvis vi følger de velmente råd, som vi får på tandklinikken. At sikre kridhvide Hollywood-tænder kan er derfor ikke tandlægens vigtigste funktion, men at rådgive og sikre naturlig sundhed er i højere grad. Du skal med andre ord huske tandlægen for sunde tænder og forebyggelse.