Det stilfulde skjortevalg

Af t-r-e-n-d - 08 Sep 2021

Skjorten er et must i herregarderoben, og det har den stort set altid været. Nogle benytter den til dagligt, nogle begrænser den til eksklusive møder og middagsselskaber, og andre ifører sig den kun, når det skal være noget helt særligt.

Der er altså delte meninger om skjorten. Nogle vil mene, at en sort skjorte kun egner sig til begravelser, og den hvide skjorte er kun et passende valg til kjole og hvidt, men der er én skjorte, som dur til enhver anledning – nemlig den blå skjorte.

Den blå skjorte – et sikkert valg

Den blå farve vinder hver gang. Den kan være eksklusiv, men den kan også være afslappet. Det handler alt sammen om, hvilken vævning du vælger, og hvordan du styler den. Blå skjorter findes nemlig i en bred vifte af varianter og med én af hver i garderoben, er du klar til enhver anledning.

Den klassiske blå skjorte … har det skarpe og elegante look. Den er et must i garderoben hos enhver mand, der ifører sig skjorten, jakkesættet eller begge dele til dagligt.

Den stribede blå skjorte … bevarer det klassiske look, men der sker alligevel lidt mere. Derfor er den også en god afveksling fra den klassiske blå skjorte, som du helt sikkert ofte tyr til.

Den blå skjorte med tekstur … er et eksklusivt valg, som er perfekt til en CEO – eller hvis du blot mangler et alternativ til finere anledninger.

Den blå oxfordskjorte … er en vaskeægte klassiker! Med buttondown effekt og den ikoniske struktur kan oxfordskjorten både bruges til afslappede anledninger eller finere begivenheder.