Find et par lækre støvler
Af t-r-e-n-d - 16 Dec 2021
Nu hvor vi er gået ind i vintermånederne, er det rart at gå i fodtøj, der dækker lidt mere end et par sneakers. Det behøver ikke nødvendigvis at være vinterstøvler, for så koldt er det trods alt for det meste ikke, men det giver både et pænt, klassisk look og lidt ekstra varme til anklerne, hvis du får fat i et par ankelstøvler til kvinder. Der findes rigtig mange forskellige slags, så først og fremmest handler det om, at du finder ud af, hvilken slags du godt kunne tænke dig.
Måske du er vant til at gå med hæl. Der findes utallige sko med hæl, der både kan bruges til hverdag og fest. Der er nogle, der føler, at en støvle med nogle centimeter under hælen udelukkende kan bruges til forskellige begivenheder med formel eller pæn dresscode, men man kan altså sagtens bruge sådan et par på både arbejde eller hvis du skal en tur ud at shoppe – det er bare vigtigt, at dine fødder er vant til at gå med hæle, så du ikke overbelaster dem ved at gå for meget lige pludselig.
Støvler i god kvalitet
Nu hvor der ligger salt på vejene, og støvlerne uden tvivl vil blive udsat for både regn og snusk, er det vigtigt, at de kan holde til det. Du kan forberede dem en smule ved at give en omgang imprægnering, før de tages i brug. Det gør dem mere modstandsdygtige, og giver dem desuden ofte et let vandafvisende lag. Det sætter dine fødder helt sikkert pris på.
Du skal vælge støvler i et materiale, du godt kan lide. Om du er ude i nogle med stofovertræk eller læderstøvler er helt op til dig. Læder er et fantastisk materiale, og sørger man for at vedligeholde det, kan de holde i årevis. Det kan du gøre med skocreme og god behandling.