Gode grunde til at få lavet en synstest
Af t-r-e-n-d - 21 Jun 2021
Synet er din absolut vigtigste sans, og det er derfor også meget vigtigt, at du passer på det. Den bedste måde at gøre det på, er ved at få kontrolleret dit syn og dine øjne regelmæssigt. En synstest kan nemlig klarlægge, om alt er som det skal være – eller om du har behov for briller eller kontaktlinser. Hvis du kan nikke genkendende til en eller flere af følgende punkter, kan det være en god idé at bestille tid til en synstest.
Du er over 40 år
Alle kan få problemer med synet – uanset alder – men hvis du er fyldt de 40, er det især en god idé at få foretaget en synstest. Det er nemlig i denne alder at de fleste synsproblemer viser sig, selvom du måske ikke lige opdager det til at starte med. Synet forværrer sig nemlig over tid, så det kan sagtens være, at du slet ikke er klar over, at de syn er blevet værre. En synstest kan dog klarlægge, om dit syn er, som det skal være – eller om du ville have godt af briller eller kontaktlinser.
Du har oplevet prikker for øjnene
Der kan være mange grunde til at opleve prikker for øjnene. Det kan f.eks. være en helt naturlig overfølsomhed for skarpt lys i mørke omgivelser. Det kan dog også være aldersrelateret og et symptom på en sygdom i hornhinden eller grå stær. Det er derfor bedre at være på den sikre side og få foretaget en synstest hos en optiker.
Du har trætte øjne eller får nemt hovedpine
Trætte øjne og hovedpine i forbindelse med computerarbejde, læsning eller bilkørsel er tegn på, at du dit syn ikke er helt, som det skal være. Det behøver ikke være tegn på sygdom. Det er nemlig ofte et problem, som et par briller kan løse.
Du har et sløret syn
Der kan være mange årsager til et uskarpt eller ligefrem sløret syn. I langt de fleste tilfælde kan det fikses med briller eller kontaktlinser. Det kan dog også have en mere alvorlig årsag, som f.eks. diabetes eller grøn stær. Det er dog noget, du kan finde ud af med en synsprøve med sundhedstjek hos en optiker.
Du er nærsynet eller langsynet
Nær- og langsynethed er helt almindelige synsproblemer, som kan findes hos alle aldersgrupper. Det betyder bare, at du enten har svært ved at se klart og tydeligt på enten kort eller lang afstand. Det er dog et problem, som et par briller eller kontaktlinser hurtigt kan afhjælpe.
Hvis du har oplevet én eller flere af ovenstående punkter, anbefaler vi, at du tager et smut forbi din lokale optiker. Der er nemlig mange muligheder for at slippe af med de gængse synsproblemer, især med f.eks. kontaktlinser eller briller i Fredericia.