Sådan handler du ny mobil mere bæredygtigt
Af t-r-e-n-d - 07 Aug 2021
Det bliver mere og mere almindeligt at have fokus på bæredygtighed, når det kommer til privatforbrug. Hvis du ønsker at tænke og agere mere bæredygtigt, men du samtidig står og mangler en ny mobiltelefon, så findes der heldigvis nogle gode løsninger. Det er nemlig ikke det mest miljøvenlige eller bæredygtige at gå ud og købe en helt ny mobil.
Vælg en brugt mobil
Når du leder efter en ny mobil, men du samtidig ønsker at tænke bæredygtigt, så er det en oplagt løsning at købe en brugt mobil. En brugt mobil behøver ikke at være en gammel eller slidt mobil, for der bliver solgt mange mobiler, der stort set intet fejler. Derfor er det slet ikke umuligt at finde en god mobil, som bliver solgt brugt.
Det gode ved at købe brugt er, at du ikke går ud og køber noget helt nyt, men i stedet genbruger det, der allerede er blevet produceret og solgt. Desuden sparer du mange penge ved at købe brugt i stedet for nyt. Lige så snart en mobil er brugt bare en smule, falder den nemlig typisk meget i pris, når den bliver solgt videre.
Derfor har du mulighed for at gøre dig et rigtig godt køb, når du går på jagt efter en brugt mobil.
Overvej en Fairphone mobil
Det er som sagt ikke specielt miljøvenligt på nogen måder at købe en helt ny mobil. Medmindre du finder et mærke som Fairphone, som har fokus på netop miljø og en grønnere teknologiindustri. Fairphone 3 til den miljøbevidste bruger, er en mobil, der er fremstillet af bæredygtige og genanvendelige materialer.
Derfor er det et rigtig godt valg, når det kommer til bæredygtige mobiler. Fairphone går også op i gode arbejdsforhold for ansatte, så der er fokus på både social og miljømæssig ansvarlighed.